Hvorfor klage?
I Enhedslisten mener vi at borgerne som minimum skal have deres rettigheder opfyldt. Vi mener også at det er vigtigt for demokratiet, at love og regler for kommunens styrelse og borgernes medindflydelse bliver overholdt.
Enhedslisten er sammen med Lokallisten Lolland i opposition i Byrådet. Sådan som Byrådet bliver ledet har vi derfor begrænset indflydelse.
Det vi kan gøre er at undersøge hvad der står i love m.v. og klage til offentlige myndigheder hvis det ikke overholdes.
Det gør vi for at få offentlige myndigheders hjælp til at sikre at borgernes rettigheder bliver opfyldt og at de demokratiske regler overholdes. Det sker nemlig ikke altid i Lolland Kommune.
I Enhedslisten har vi den målsætning at Lolland Kommune skal være mere lovlydig ved byrådsperiodens udløb i 2025 end den var ved byrådsperiodens start 1.1. 2022.
På denne side kan du se nogle af de svar Lolland kommune, Enhedslisten og andre har fået fra offentlige myndigheder. (siden er – stadig – under opbygning).
Henvendelser og svar fra Ankestyrelsen
Sognefogedvænget
Sognefogedvænget i Rødbyhavn er ved at blive renoveret. I den forbindelse har nogle beboere klaget til Ankestyrelsen fordi Lolland Kommune vil tvinge dem ud af deres boliger selvom de har ret til genhusning.
22 9894 58 Afgørelse Brev Fra Ankestyrelsen Med Bilag (01.04.2025)
Hvor det viser sig at Sognefogedvænget sørme har ret på alle punkter
Byrådets svar herunder Enhedslisten og Leo Christensens protokollat
Svar fra Enhedslisten og Leo Christensen:
Emne: vedr. sag nr 22-9894 og 22-49969
HejBirthe Lauridsen (Enhedslisten) og Leo Christensen (Løsgænger) fremsender hermed vores svar til Ankestyrelsens udtalelse af 1. april 2025.Vi mener at Lolland Kommune bør tage Ankestyrelsens udtalelse ad notam og i fremtiden respekterer såvel lejers rettigheder, beboerdemokratiet som reglerne i almenlejeloven m.v.Vi tillader os at vedlægge referaterne fra de møder som byrådsflertallet refererer til i deres brev. Vi vil især gerne henlede Ankestyrelsens opmærksomhed på referatet fra den 9. september 2020 som byrådsflertallet omtaler i deres svar på side 2 andet afsnit. I dette referat står der:“Kommunen …. oplyste, at det ville blive en betingelse for en kommende Skema A-godkendelse, i givet fald, at der ligesom for en række andre boligafdelinger i kommunen indføres fleksible udlejningskriterier.De fleksible kriterier vil gælde for samtlige, lejemål, der videreføres, startende ved nyudlejning af ledige boliger efter at helhedsplanen er gennemført”Vi vil endvidere gerne henlede Ankestyrelsens opmærksomhed på referatet fra dialogmøde mellem Sognefogedvænget og Kommunen den 11.12.2020. Sidste afsnit på side 1 og 1. afsnit på side 2 viser noget af det pres der blev lagt på Sognefogedvængets repræsentanter for at accepterer at alle skulle flytte ud.Vi henleder opmærksomheden på brevene for at illustrerer at der ikke har været tale om frivillige aftaler men om pres hele vejen igennem.Med venlig hilsen
Birthe Lauridsen Og Leo Christensen
Medlemmer af byrådet i Lolland Kommune
Henvendelse Fra Ankestyrelsen Vedr Genhusning I Sognefogedvænget (henvendelsesdato 15.03.2023)
En af flere henvendelser fra Ankestyrelsen til byrådet i Lolland Kommune.
Byrådets svar herunder Enhedslistens afvigende holdning
Udvalgte bilag vedr. Sognefogedvænget:
forskellige referater som vi har fået ved hjælp af aktindsigt og forskellige dokumentationer som er offentlige tilgængelige. Du kan selv finde mange flere oplysninger ved at søge på Folketidendes og TV2Øst’ hjemmeside.
Referataftaledokument For Dialogmøde Mellem Sognefogedvænget Og Lolland Kommune D 1112 20
Referat fra møde umiddelbart efter at Sognefogedvænget havde meddelt at de ikke kunne accepterer kravet om at de skal flytte.
Referat Af Møde Mellem Boligselskabet Sognefogedvænget, Boligforeningen Lolland Og Lolland Kommune D 28 April 2021
hvor borgmesteren lægger pres på Sognefogedvænget for at accepterer kravet om at de flytter.
TV2Øst interviewer beboere og borgmesteren (19.05.2021)
hvor borgmesteren gentager kommunens ulovlige krav og begrunder det med at øvrige borgere i Lolland Kommune skal betale og stille garanti for lån til renoveringen (Lolland kommune skal betale 0,5 mio. kr. og stille garanti for 70 mio. hvoraf Landsbyggefonden giver regaranti for de 35 mio. – i den forbindelse skal lige nævnes at erhvervsområdet ved Maribo kostede kommunen 40 mio. kr.)
Svar 1 fra boligministeren til Christian Juhl (Ø) (06.07.2021)
Beboerne har ret til at komme tilbage
Svar 2 ministerens uddybende svar til Christian Juhls (Ø) spørgsmål (29.10.2021)
Kommunen mente ikke at svar 1 gjaldt for Sognefogedvænget så Christian Juhl bad om en uddybning
Referat Af Møde Vedr Evt Fysisk Omdannelse I Sognefogedvænget – 11 Maj 2022
hvor kommunen lægger pres på Sognefogedvænget for at ændre genhusningsregler
Notat Fra Boligministeriet vedr. genhusning og udlejningsaftaler (svardato 04.10.2022)
hvoraf det fremgår at kravene fra byrådsflertallet i Lolland Kommune ikke er lovlige. Et meget grundigt notat der er godt at læse hvis man er involveret i boligarbejde
Referataftaledokument For Dialogmøde Mellem Boligselskabet Sognefogedvænget Og Lolland Kommune 10 02 2023
hvor Lolland kommune glemmer at fortælle at indskudslån er “pligtlån” – læs mere her
Svar fra Planklagenævnet
Afgørelse Fra Planklagenævnet (svardato 28.11.2022)
Når du sender et høringssvar til kommunen bliver de samlet og kommenteret i en Hvidbog. En borger klagede til Planklagenævnet fordi hendes høringssvar var redigeret så voldsomt at det i Hvidbogen fremstod som noget andet end det hun skrev.
Svar på spørgsmål til offentlige myndigheder
Hvis vi er i tvivl om vi har ret stiller vi spørgsmål til offentlige myndigheder. Her kan du læse nogle af svarene.
Svar fra Bolig- og Indenrigsministeriet vedr. ændring af varme/el-regning i Blomsterparken og behandling af regnskaber (svardato 28.09.2022)