Reaktion på Kirsten Sydendals kronik der handlede om kommunens manglende lydhørhed over for borgernes behov og ønsker.
Den 28.02.2023 havde Kirsten Sydendal (Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer og bosat på Fejø) en kronik i Folketidende som vakte en del opsigt blandt borgere der interesserer sig for lokalpolitik i Lolland Kommune.
Kirsten Sydendal forholdt sig til borgernes manglende indflydelse i kommunen. (Kronikken kan findes i Folketidendes arkiv).
Alle Byrødder blev opfordret til at komme med en reaktion og herunder har du reaktionen fra Enhedslistens byrådsmedlem og baggrundsgruppe.
Det var med stor interesse vi har læst og debatteret Kirsten Sydendals kronik. Vi kan kun udtrykke vores enighed på mange punkter.
I Lolland Kommune er vi i den situation at flertallet i Byrådet åbenbart har deponeret deres beslutningskompetence hos en lille gruppe mennesker; de “private investorer”.
Det fremgår for eksempel af interviewet i Folketidende 18. marts 2022 med borgmesteren hvor han tydeligt giver udtryk for at “Ingen vil have det besøgscenter på havnen [i Kragenæs]. Men det er der, investorerne gerne vil være,”.
Tine Vinter Clausen har i forbindelse med sommerhusene i Kramnitze givet udtryk for at “Vi har besluttet os for en udvikling af sydkysten på Lolland, og at vi skal have en anden type sommerhuse end dem, der er i dag, og høringen af idéoplægget har ikke været en afstemning om for eller imod,”. (Hvornår kan borgerne så sige for eller imod?)
Det ses også i sagsbehandlingen hvor dispensationer for beskyttelseslinjer mv falder let. Ligesom kommunen med rund hånd bruger penge på udviklingsprojekter til de “private investorer”.
Dertil kommer anlæg af diverse services som for eksempel broen over Nakskov havn. En bro hvis vigtigste funktion er at forøge værdien af byggeriet på Mørtelgrunden og som da også er kræver af den “private investor” der påtænker byggeriet.
Når man mener at tingene skal være, som de “private investorer” ønsker, er det jo ikke let samtidig at tage hensyn til borgernes ønsker – især når borgerne ønsker noget andet.
Blandt andet derfor er det nu således, at borgerne bliver præsenteret for færdige projekter som for eksempel Sydkysten, Kragenæs og Nakskov2030 – i bedste fald kan borgerne klappe i deres små hænder.
Vil man noget andet, konspirerer man (borgmesteren i Byrådet om forældregruppen fra Specialskolen) eller er “sølvpapirshatte” (ugeavisen 20. februar), eller man “ikke kan se det store billede”, som borgmesteren formulerer det.
Alt det her koster jo penge. Da kommunen er fattig, må borgerne holde for. Nedskæring på nedskæring af service til borgerne – vi er nu der hvor vi bruger cirka 60 millioner kroner mindre end vores serviceloft. Det serviceloft som andre kommuner kalder “begrænsende” for at yde tilstrækkelig service.
Samtidig brænder kommunen både penge af på anlæg og gældsætter kommunen yderligere for at opfylde ovenstående plan.
Hvad kan vi så gøre ved det? Et byrådsflertal er vel et byrådsflertal?
På den lange bane kan vi følge borgmesterens gode råd fra sidste byrådsmøde og stemme på nogle andre ved næste kommunevalg. Nogle år “ude i kulden” plejer at have en effekt på magtfuldkommenhed.
Her og nu er vi nødt til at være pinligt bevidste om, at uanset hvad byrådsflertallet mener, så skal de overholde loven og rette sig efter Ankestyrelsens afgørelser.
Når du støder på urimeligheder, skal du selvfølgelig reagerer og forsøge at ændre beslutningen.
Men det er også en god ide at finde ud af, hvad loven og statslige aftaler siger og så klage. Det tager tid, er ofte rigtig anstrengende (især hvis det er ens familie det går ud over) men er den eneste mulighed for ændringer.