Lollands skoler

 Handleplan for hele Lollands skolevæsen

“Dette pålæg er en enestående chance for Lolland Kommune. Vi kan ikke kun få genoprettet vores skolevæsen, men igen få et skolevæsen der bliver kendt for evnen til at give børnene en god start på livet. “

Sådan står der til slut i Lokallisten Lolland og Enhedslisten Lolland pressemeddelelse om den handlingsplan som STUK har pålagt Lolland Kommune at udføre.

Pressemeddelelse:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har den 27 juni pålagt Lolland kommune at udarbejde en Handlingsplan for kommunens skolevæsen. Vedhæftede fil.

Lokallisten Lolland og Enhedslisten hilser afgørelsen velkommen. Vi ser frem til at kravet om at kommunen nu skal udarbejde en godkendt handlingsplan og får hjælp udefra til at bringe kvaliteten op, så flere af vores elever bliver i stand til at tage en uddannelse efter folkeskolen og så Specialskolens virke bringes i overensstemmelse med lovgivningen.

Det er nu et år siden at det kom frem i offentligheden at flertallet af kommunens skoler var under tilsyn. Det er mere end 1½ år siden at problemerne på Specialskolen kom til offentlighedens kendskab. Lokallisten Lolland og Enhedslisten har flere gange forsøgt at råbe Byrådet op med forslag om forandringer men flertallet har afvist alle forslag.

Det har ikke gjort byrådets arbejde lettere at Børn – og Skoleudvalget ikke har viderebragt oplysningerne om at skolerne i årevis har været under tilsyn. Et forhold der heller ikke har fremgået af Børn- og Skoleudvalgets referater. Det på trods af at det i sidste ende er Byrådets ansvar.

For et år siden foreslog Lokallisten Lolland og Enhedslisten at Byrådet hentede hjælp udefra. Hos organisationer og statslige institutioner, der er til for at hjælpe, men det blev afvist af flertallet. Handlingsplanen for kommunens skolevæsen skal godkendes af undervisningsministeriet og STUK tilbyder sin hjælp til udarbejdelsen. 

Det er vores forventning at Lolland Kommune modtager al den hjælp fra STUK der kan vrides ud af dem. 

Det er vores forventning at kommunen går i dialog med de faglige organisationer såvel som organisationer som f.eks. Skole og Samfund. 

Det er vores forventning at medarbejdere, forældre, skolebestyrelser, elever og elevråd bliver taget med på råd.

Det er vores forventning at det hele sker med stor åbenhed da det er et forhold der har betydning for alle familier i kommunen.

Dette pålæg er en enestående chance for Lolland Kommune. Vi kan ikke kun få genoprettet vores skolevæsen, men igen få et skolevæsen der bliver kendt for evnen til at give børnene en god start på livet. 

For 100 år siden var Socialdemokratiet drivkraften bag en reformering af skolevæsenet i Nakskov, der sikrede byens børn en god start på livet. Ved fælles hjælp kan vi gøre det igen – i hele Lolland Kommune.

Leo Christensen, Byrådsmedlem for Lokallisten Lolland
Tlf. 23342456

 Bente Borreskov, Byrådsmedlem for Enhedslisten
Tlf. 21562521

Læs pålægget her: Pålæg Af Handlingsplan For Lolland Kommunes Skolevæsen

Partshøring fra STUK

Inden STUK besluttede at pålægge Lolland Kommune at udarbejde en handleplan for skolevæsenet sendte STUK et brev til kommunen med deres vurderinger.

Offentlige breve kan være svære at læse, så Lokallisten Lolland og Enhedslisten Lolland har udarbejdet en lille film med en “oversættelse” til hverdagsdansk.

Se filmen Partshøring fra STUKEnhedslisten Lollands YouTube-kanal

2023 Maj Partshøringsbrev Vedrørende Pålæg Af Handlingsplan For Lolland Kommunes Samlede Skolevæsen