Jeg ved godt at det lyder lidt nørdet!
I tirsdags var vi alligevel 17 mennesker der samlet om et bord brugte 3 timer på at snakke om det emne.
Hvad snakkede vi om?
Per Bregengaard fra Enhedslistens Politisk-økonomiske udvalg fortalte om
statens finanser, der faktisk er udmærket
“hængekøjen”* der er blevet afblæst
argumenter for at holde kommunernes økonomi i et jerngreb og dermed begrænse velfærden
Jeg fortalte om
hvordan udligningen er urimelig overfor kommuner som Lolland
et vældig bureaukrati der ikke altid giver mening
hvordan man kan “finde” penge i budgettet -både “nye” penge og penge fra opgaver man kan stoppe med
Undervejs var der både kloge spørgsmål og livlig debat.
Gode budgetter er en forudsætning for velfærd
Enhedslisten ser arbejdet med kommunale budgetter som en forudsætningen for at få så meget velfærd som muligt. Derfor det er lidt af er “hjertebarn” for mig.
Så en aften hvor 16 andre mennesker gider snakke om det er bare FEEDDTT
Gentager vi mødet?
Der har været flere der har nævnt at de desværre ikke havde tid i tirsdags. Der er også rumsteren om ændringer i udligningen. Så mon ikke at Enhedslisten inviterer igen på et senere tidspunkt.
Tusind tak til alle deltagere for en god aften.
* “Hængekøjen” er en betegnelse for nogle forudsigelser om at i sidste halvdel af 20’erne vil der både være mange ældre (68’erne) og mange børn.
Det har vist sig ikke at holde stik.
Bilag
Billedet er tegnet af Kristof.