Holder turisme- og erhvervsstrategien vand ?

Holder Lolland Kommunes visioner I kommuneplanen vand?

De visioner for turisme, industri og “grøn” energi, som flertallet i byrådet formentlig vil stemme for, og som borgmesteren opfatter som den lotto-kupon Lolland køber (hans egne ord ved byrådsmødet april 2025), tegner et billede af Lollands Sydkyst præget af industriarbejdspladser og masseturisme.

Om turisme- og industristrategierne kan leve side om side kan man måske diskutere, men en ting er sikkert – alle tre visioner vil stille krav til, at der kan findes vand nok.

Kan der så det? – På byrådsmødet d. 30. april 2025 havde Enhedslisten (mis)brugt sin initiativret og stillet forslag om at byrådet skulle pålægge Klima-, Teknik- og Miljøudvalget (KTM) at fremlægge estimater på det forventede vandforbrug i forbindelse med gennemførsel af planerne, der arbejdes med i Kommuneplanen. Disse estimater skulle desuden offentliggøres, så både byråd og borgerne informeres om sandsynlige konsekvenser.

Til det som nogen nogle måske vil kalde “debatten” af dette punkt, var svaret fra KTM, at estimeringen af vandforbruget er en opgave, der ligger på udvalgets ”amagerhylde” – altså noget som tages op når årshjulet – de opgaver der arbejdes på – bliver revurderet.

Derefter blev det sagt, at man naturligvis – i samarbejde med Lollands Forsyning – har arbejdet på dette, men at man ikke er parat til at fortælle noget om, hvor langt man er i processen, eller hvilke foreløbige resultater man er nået til.

Hvordan opgaven kan ligge og vente på amagerhylden og samtidig være i gang – det foreligger der ikke noget om.

Forslaget bortfaldt. Det endte med, at KTM blev pålagt at komme med en udmelding om, hvornår opgaven tages ned fra amagerhylden, hvorfor Enhedslisten trak sit forslag tilbage, mens vi venter på en udmelding fra KTM.

Enhedslisten hjælper gerne KTM med arbejdet

I marts og april har Enhedslistens Kontrol Departement undersøgt, hvordan det egentlige forholder sig med kommunens vandressourcer hvad angår mængde og kvalitet. Du har måske fulgt med i dette på Facebook, men her kommer en opsummering.

Turismestrategi, Erhvervsudvikling og vandforbrug

I strategien for udvikling af turisme i kommuneplanen, forventes en firedobling af antallet af overnatninger pr. år på hoteller, i sommerhuse og på campingpladser frem til 2050. Enhedslisten har med udgangspunkt i disse tal estimeret, at hvis forventningerne bliver til virkelighed, så vil det kunne medføre et merforbrug på 600 millioner liter drikkevand (600.000 m3) årligt.

Du kan se vores beregninger her.

Hvor meget grundvand til industri og biogas, der er behov for i forbindelse med erhvervsudviklingen , afhænger naturligvis af, hvilke virksomheder der (måske) etablerer sig i de erhvervsområder, som kommunen allerede har udlagt på Stensø ved Nakskov og i Maribo, samt elementfabrikken og området omkring Rødbyhavn som er en del af erhvervsstrategien.

Det ved vi ikke ret meget om, men det ligger formentlig fast, at produktionsvirksomheden Hveiti vil etablere sig på Stensø. Hveiti beskæftiger sig med raffinering af hvede – en proces der kræver stort forbrug af drikkevand. Da det drejer sig om fødevareproduktion, kræver lovgivningen, at der skal anvendes grundvand eller vand, der opfylder samme renhedskrav som for drikkevand.

Ud over Hveiti, projekteres der med et stort Power-to-X (PtX) anlæg, der skal omdanne overskydende grøn energi – noget som heldigvis findes til overflod på Lolland – til brint. Det kan så opbevares og bruges i industri og til produktion af el, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner

Også PtX anlægget vil skulle anvende store mængder af vand, som omdannes til brint, men her arbejder man ud fra den antagelse, at man kan anvende ”teknisk vand” – altså teknisk renset spildevand. Det ligger ikke helt klart, om denne antagelse holder vand, da PtX processen stiller større krav til renhed end “almindeligt” teknisk vand, og at dette er dyrt at fremstille.

Bruges der spildevand til fremstillingen af det tekniske vand, er det nødvendigt at supplere med drikkevand i de tørre perioder.

Hvilke andre virksomheder der ”står i kø” for at etablere sig i Nakskov, Maribo og Rødby Havn blafrer lidt i vinden – indtil videre ser erhvervsområderne ved Maribo og Nakskov relativt tomme og ubenyttede ud, når man ser bort fra virksomheder der allerede fandtes på Lolland og derfor ikke kan tælles med i væksttal medmindre disse har udvidet antallet af medarbejdere. Dog har McDonald’s etableret sig i Maribo industripark ligesom der her er en ubemandet OK tank og en Tesla-ladepark.

Hvordan står det til med tilgængelige vandressourcer?

Når man så ved, at den turisme- og erhvervsstrategi byrådsflertallet foreslår, vil kræve en betydelig forøgelse af forbruget af grundvand, så ville det være naturligt at undersøge, hvor meget grundvand der er til rådighed på Lolland og om det er realistisk, at vi kan dække behovet med ”egne” ressourcer.

Af GEUS–målinger og /–vurderinger fremgår det, at der nu anvendes mere end 90% af de tilgængelige vandressourcer på Nordlolland og ca. 30% af vandressourcerne på Sydlolland.

Vi anvender altså på nuværende tidspunkt det meste af det tilgængelige grundvand på Nordlolland og en mindre del af ressourcerne på Sydlolland. Årsagen til at der hentes mindre vand på Sydlolland er, at kvaliteten af grundvandet her er en del ringere end på Nordlolland. Mere om det senere.

Alt dette er ikke nogen nyhed for KTM-udvalget. I 2021 udarbejdede Lolland Kommune en ”Grundvandsredegørelse”. Vi skal her spare jer for en minutiøs gennemgang af rapporten, men konklusionen er interessant. Her står at::

Lolland Kommune har følgende problemstilling når det kommer til grundvandsressourcen:

  • Begrænset grundvandsdannelse
  • Overudnyttelse af ressourcen
  • Indtrængende saltvand
  • Stigende fund af pesticider

Der skal derfor være stor fokus på grundvandsressourcen ved planlægning i områder med vigtigt grundvand. Dette gælder både i forhold til forureningsrisiko, påvirkning af grundvandsdannelse (ex. tæt belægning) og vandforbrugende erhverv.

På den baggrund ville vi i Enhedslisten have forventet at KTM og Lolland Forsyning allerede havde arbejdet med, hvordan ressourceproblemet skal løses ved gennemførsel af Turisme- og erhvervsstrategien – men nej, den ligger stadig og venter på Amagerhylden.

Man har altså en forventning om at kunne videreføre sine visioner, uden at have et overblik over, hvordan problemet med begrænsede vandressourcer skal kunne løses. Enhedslisten anser denne fremgangsmåde som uansvarlig.

Vandkvaliteten – Hvordan er det med den?

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser) har i en undersøgelse udført 745 prøveboringer fordelt på Lolland – både ved eksisterende vandværksboringer og ved ikke udnyttede grundvandsforekomster.

Undersøgelsen viste, at i 64% af alle prøver finder man pesticidrester (rester af miljøgifte), og 43% af alle prøver har en mængde af pesticidrester, der ligger over grænseværdien for, hvornår det kan bruges direkte til drikkevand og i 21% af alle prøver finder man pesticidrester i mængder under grænseværdien. Kun 36% af alle prøver viste ingen tegn på rester af miljøgifte.

Grundvandsmagasiner langs kysterne og i lavtliggende landområder, der grænser op til havet, kan indeholde saltvand, som trænger ind i grundvandet, når grundvandsstanden sænkes f.eks. på grund af overforbrug. Dette kan gøre vandet udrikkeligt. Vandet kan afsaltes før brug, men det koster en del penge.

Dette gælder specielt for boringer i nordvest Lolland og på det sydøstlige Lolland, hvor man har lukket boringer pga. indtrængende saltvand.

Omkring eksisterende vandværksboringer indgik regeringen en aftale med kommunerne og landbruget om at oprette det, der hedder BoringsNære BeskyttelsesOmråder (forkortet ”BNBO”) altså områder omkring drikkevandsboringerne, hvor der ikke må dyrkes og derfor ikke sprøjtes med pesticider.

Regeringen, Kommunerne og Landmændene aftalte, at dette skulle ske ved frivillige aftaler mellem kommune og den enkelte landmand, og det blev fastlagt, hvilke vandværksboringer der skulle beskyttes med BNBO i hver kommune.

Den 31. marts i år udløb tidsfristen for etablering af BNBO, og kommunerne blev spurgt, hvor langt de var nået. Kun 14% af de planlagte aftaler på Lolland var indgået  – dvs. 86% af vandboringerne står uden for en frivillig aftale om BNBO. Lolland var altså en af de 25 kommuner, der har etableret mindre end 20% af aftalerne. På den baggrund gik miljøminister Magnus Heunicke til Ankestyrelsen med en opfordring til at oprette en tilsynssag, bl.a. mod Lolland Kommune, som skulle munde ud i et påbud om at oprette de resterende BNBOer.

Igen ser vi at kommunen har den nødvendige viden men undlader at handle på den, eller at tage denne viden med ind i sine overvejelser ved udarbejdelsen af strategier for fremtiden.

I Enhedslisten mener vi, at det er endnu et eksempel på meget lidt ansvarlighed og rettidig omhu og handling.

Man skal jo også af med vandet igen – Hvad koster det?

Lad os forestille os at turisme- og erhvervsstrategien bliver gennemført, turisterne kommer til de store sommerhuse med pool og spa, andre turister holder ferie på hotellerne på Lollands pendant til Rio De Janeiro, kapitalfonde og virksomheder kaster sig ind i at etablere produktion på Lollands erhvervsområder og lavtlønnede arbejdspladser skabes i turistbranchen og i produktionsvirksomhederne.

Hvad skal vi som skatteborgere i kommunen betale for det? – Som borgere kommer vi med sikkerhed til at finansiere etablering af kloakering i sommerhusområderne, ved hotellerne og de nye virksomheder. Ud over det, vil strategien kræve anlæg og vedligehold af veje pga. den øgede trafik fra turisme og slid under opførsel af sommerhuse og hoteller.

Alt dette kommer vi til at betale over kommuneskatten, større regninger fra Lolland Forsyning og gennem nedskæringer på andre områder – og her plejer man at hente pengene i den borgernære velfærd, skoler og anden service til borgerne. 

Folketidende havde tidligere på året en artikel, hvor Tine Vinther Clausen(V) (Forkvinde for KTM-udvalget) malede et romantisk billede af, hvordan familier med oldeforældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og oldebørn tilbringer deres ferie sammen i de store sommerhuse, som kommunen i sin lokalplan har givet tilladelse til i sommerhusområdet Østersøbadet. Hvordan de plaskede rundt i poolen og dasede i spabadet. I artiklen blev hun spurgt om hvad omkostninger til kloakering og vedligehold af veje vil være – Svaret var, at det er noget Lolland Forsyning og Vej og Park “kigger” på – og fortsætter med at hun ikke har fantasi til at forestille sig at store pool-sommerhuse vi udgøre et nævneværdigt problem! – Med andre ord, Hun TROR det ikke, og har derfor ikke undersøgt det før lokalplanen blev fremlagt og vedtaget.

Byrådsflertallet har altså også her – nu på lokalplan niveau – tilladt opførelsen af sommerhuse på op til 365 m2 uden at have taget hensyn til de omkostninger, der bliver pålagt kommunens borgere.

Vi må antage at også estimering af omkostningerne til afledning af vand står på KTM’s amagerhylde, hvor det står urokkeligt fast.

Hvor står enhedslisten i forhold til planerne

Som byrådet ser ud her i foråret 2025, kan Enhedslisten kun forsøge at sørge for at loven overholdes af kommunen, og kan kun påpege at noget er forkert, lovstridigt, direkte uansvarligt – eller ikke er undersøgt.

Det skal ikke være nogen (en) hemmelighed, at vi har en helt anden vision for Lollands fremtid, end byrådsflertallet. Den kan du læse i vores mindretalsudtalelse til byrådsflertallets oplæg til ny Kommuneplan.

Du finder mindretalsudtalelsen her:

De bærende principper i vores vision i forhold til turisme er:

  • En bæredygtig balanceret grøn turismepolitik med lokalt forankrede turismeerhverv både i landdistrikterne og i byerne.
  • Det skal sikres, at både turisme og lokalbefolkning kan sameksistere uden at overbelaste natur – og vandressourcer – målet er at skabe en bæredygtig fremtid for hele vores herlige Ø Lolland.
  • Det vil være et oplæg til debat mellem borgere på Lolland, for vi ved at sammen kan vi gøre det bedre.

Hvad koster det?

I Enhedslisten er vi klar over at planer koster noget, og nej – vi ved ikke præcis hvad vores visioner koster. Men det er også klart for os, at vi skal vide det – i hvert fald tilnærmelsesvist – før noget kan sættes i værk, og sammen med borgerne vælge det ud, som giver den højeste værdi for den mindste omkostning.

Og det er nok her, at vandene skilles mellem Enhedslisten og byrådsflertallet i sagen om vandet.