Hele 2 punkter er nødvendigt
Det har været nødvendigt med hele 2 punkter på dagsordenen fra Enhedslisten; en kommune- og lokalplan for Østersøbadet og hjælp til ledelsen.
KOMMUNE- OG LOKALPLAN FOR ØSTERSØBADET
Klima-, teknik og miljøudvalget (KTM) vedtog på deres novembermøde en et kommuneplantillæg og en lokalplan for Østersøbadet.
I kommunens styrelsesvedtægt* står der kun at udvalget kan forberede (bl.a.) lokalplaner til byrådet.

Grundejerforening for Østersøbadet har klaget over planerne og over processen til planklagenævnet. En klage de også sendte til hele byrådet.
Det udløste lidt mail-aktivitet.

I den aktivitet fik vi bl.a. at vide at KTM i starten af 2022 vedtog en delegationsplan**. Vi blev henvist til et punkt i den hvor der står:
“Endelig vedtagelse af lokalplaner, der er i overensstemmelse med kommuneplanrammen*** og som ikke er af principiel karakter, vedtages af udvalget”.
Det kan man sige en del om:

når lokalplanen kræver et tillæg til kommuneplanen så er den ikke indenfor kommuneplanens rammer (som er udvalget egen definition af hvornår de kan vedtage.)

ifølge Styrelsesvedtægten kan udvalget forberede lokalplaner til byrådet. En delegationsplan skal da overholde styrelsesvedtægten.

delegationsplanen flytter kompetencer fra byrådet til udvalget men er ikke godkendt i byrådet. Planen gælder i denne valgperiode. Jeg ved ikke hvad tidligere planer har indeholdt men når man omtaler hvad byrådet vil osv. så skal det vel også forbi byrådet.

Der er noget med rettigheden til delegation i planloven der siger at det er kommunalbestyrelsesmøder der skal behandle kommuneplantillæg.
Så må vi se på delegation m.v. senere.
HJÆLP TIL LEDELSE
I de senere år har der været mange sager og beslutninger der bunder i højt sygefravær og stor udskiftning af personalet. Det er faretegn om dårligt arbejdsmiljø. Der er da også en del indberetninger til Arbejdstilsynet bl.a. fra ældreplejen.

Det er til skade for medarbejderne og dyrt for kommunen.
Da det har stået på i længere tid virker det til at ledelsen trænger til noget hjælp.

Det er Byrådet der er en øverste ansvarlige for kommunens drift så det må altså være byrådet der træder til og hjælper.

Enhedslisten forslag er at der skal større fokus på arbejdsmiljøet og afrapportering af sygestatistik til byrådet. Som en indikator for hvordan det går.

Desuden foreslår vi at tryghedsaftalen for medarbejdere udvides til også at gælde arbejdsskader. Altså at man har ret til at andet jobtilbud i kommunen hvis man bliver ude af stand til at varetage sig job pga en arbejdsskade. (Det skal selvfølgelig formuleres nærmere i samarbejde med MEDudvalget.)

endelig vil vi have at byrådet giver sin opbakning til medarbejdernes ytringsfrihed så ingen skal frygte for deres job hvis de udtaler sig f.eks. om arbejdsforhold.

Husk at du kan følge byrådsmødet på kommunens Facebook side.
*Alle kommuner skal have en styrelsesvedtægt. I den står der bl.a. hvilke opgaver de forskellige udvalg varetager. Link i kommentarerne
** Delegationsplan er en oversigt over hvem der rent praktisk gør hvad. En aftale mellem politikere og administration.
***kommuneplanramme henviser til hvad man må og hvad man ikke må inden for kommuneplanen.
Billedet er taget af Anette Greenfort